Introduktion



INTRODUKTION


Velkommen til Industri Udviklings hjemmeside. Nedenfor finder du en række oplysninger om os som virksomhed og den måde, vi tænker på. Du er altid velkommen til at kontakte os for at få uddybet enkelte eller flere af de punkter, der er nævnt nedenfor. Under afsnittet "Økonomi" i hovedmenuen kan du hente præsentationsbrochure og årsrapporter for Industri Udviklings selskaber.
Du kan også downloade materialet via dette link:


Industri Udvikling - overblik

Industri Udvikling vil for de fleste danske mindre- og mellemstore industrivirksomheder, der ønsker samarbejde med en private equity partner, være en naturlig og kompetent samarbejdspartner, der bl.a. som minoritetsaktionær adskiller sig markant fra de øvrige. Industri Udvikling: investerer primært i danske fremstillingsvirksomheder med en omsætning op til 200-300 mio.kr. er mindretalsaktionær er overvejende ejet af danske lønmodtagere gennem pensionskasser har en stor referenceliste; investeret i alt 103 selskaber siden 1994 har få, men meget erfarne medarbejdere har ikke krav om exitstrategi ved indtræden prioriterer værdiskabelse højere end cash-flow udfører selv de nødvendige analyser og undersøgelser arbejder ubureaukratisk har en hurtig beslutningsproces interesserer sig for investeringstunge virksomheder interesserer sig for mindre virksomheder interesserer sig også for kriseramte virksomheder værdisætter minimum på niveau med konkurrenterne bidrager via bestyrelsesarbejdet til selskabets drift finder en dygtig ledelse afgørende, da vi ikke deltager i de daglige driftsaktiviteter finder det vigtigt, at direktionen er betydende medejer foretager alle nyinvesteringer i Industri Udvikling III K/S foretager alene opfølgningsinvesteringer i Industri Udvikling A/S og Industri Udvikling II K/S



Forretningsgrundlag / investeringsområde

Industri Udvikling blev etableret i 1994. Industri Udvikling investerer primært i danske fremstillingsvirksomheder med en omsætning på op til 200-300 mio.kr., med det formål at udvikle virksomhederne over en årrække. Industri Udvikling udøver aktivt medejerskab gennem bestyrelsesmøder og løbende kontakt til ledelsen og deltager i porteføljevirksomhedens udvikling. Industri Udvikling er altid minoritetsaktionær initialt. Industri Udvikling anser det for vigtigt for virksomhedens udvikling, at direktionen er betydende medejer. Industri Udviklings initialinvestering vil typisk være i niveauet 5-20 mio.kr., for hvilket Industri Udvikling opnår en ejerandel på 30-40%. Industri Udvikling kan eventuelt etablere samarbejde med andre investorer, hvis investeringsbehovet er større. Industri Udvikling investerer såvel i forbindelse med generationsskifte, ejerskifte i øvrigt, vækst ud over, hvad selskabets indtjening kan finansiere samt i enkelte tilfælde i selskaber, der har tabt en væsentlig del af egenkapitalen. Industri Udvikling er ikke bundet til bestemte brancher, men investerer bredt indenfor fremstillingsvirksomheder. Der investeres såvel i virksomheder med eget produkt som virksomheder, der er rene underleverandører. Industri Udvikling foretrækker, at den enkelte virksomhed har eller kan opnå en stærk position i sin branche. Beslutningen om at investere i virksomheder, der har en vis størrelse, har baggrund i, at de lidt større virksomheder normalt er mindre sårbare, og der er en større modtagelighed for de holdninger, som Industri Udvikling står for. Disse virksomheder har herudover flere års erfaring indenfor deres forretningsområde. Det giver et mere solidt bedømmelsesgrundlag af virksomheden. Industri Udvikling investerer alene i selskaber med et dansk fundament.

Investeringsform

Industri Udvikling foretager investeringer ved indskud af aktiekapital og/eller ydelse af ansvarlige lån tilknyttet ret til at tegne aktier. Industri Udvikling optræder med en ejers rettigheder, uanset om investeringen er foretaget som ansvarligt lån eller som aktiekapital. I flere tilfælde anvendes ansvarlige lån som supplement til aktiekapital, enten for at reducere det beløb, der skal tilføres som aktiekapital, eller for at opnå en mere passende ejerstruktur. Ansvarlige lån tilknyttet ret til at tegne aktier er ofte en konstruktiv og frugtbar investeringsform. Det kan løse op for værdifastsættelses-diskussioner, da tegningskursen kan gøres afhængig af den fremtidige, realiserede udvikling. Industri Udvikling ønsker altid at være repræsenteret i bestyrelsen i virksomhederne. Det gælder også, selv om der ikke er tale om et formelt medejerskab, men ydelse af et ansvarligt lån. Sammensætningen af bestyrelsen tilpasses den enkelte virksomhed. Industri Udvikling ser gerne, at bestyrelsesformanden er en erfaren person med såvel praktisk direktør-erfaring som tid til at være den relevante sparringspartner for direktionen og med tilstrækkelig uafhængighed af aktionærerne. Industri Udvikling deltager altid direkte i bestyrelsesarbejdet.

Industri Udviklings arbejdsproces

Industri Udvikling får årligt mange henvendelser, der præsenterer en investeringsmulighed. Nogle er særdeles gennemarbejdede investeringsprospekter, andre præsenteres som ideer i en telefonsamtale. Industri Udvikling besøger på et år 30-40 virksomheder. Virksomheden præsenterer sig selv, og dens situation og muligheder diskuteres, hvilket danner baggrund for en drøftelse af, om parterne kan finde sammen om at videreudvikle virksomheden. Efter det første besøg afsendes der ofte et brev indenfor den første uge, når drøftelserne har været vurderet positivt. Brevet omhandler gerne modeller for, hvorledes en kapitaltilførsel kan ske samt hvilke væsentlige forudsætninger, disse modellers ikrafttræden hviler på. Når investeringen gennemføres, udarbejdes to dokumenter, henholdsvis en aktionæroverenskomst og en aftale i tilknytning til investeringen. Aftalerne sikrer parternes gensidige rettigheder og forpligtelser. Industri Udvikling foretager sjældent en formel due diligence før en investering. Der foretages i stedet en generel gennemgang, vurdering og diskussion af virksomheden, dens historie og dens potentiale. Mere betydningsfulde og/eller risikofyldte områder udsættes naturligvis for en grundigere vurdering. Der anvendes advokater til udarbejdelse af det kontraktmæssige materiale. Selve vurderingen af virksomheden og dens potentiale foretages af Industri Udviklings medarbejdere, da det er i denne mere tætte dialog, at Industri Udvikling lærer virksomheden at kende. Alle potentielle investeringer forelægges Industri Udviklings bestyrelse til godkendelse.

Industri Udviklings investeringer

Siden Industri Udviklings etablering i 1994 er der foretaget investeringer i i alt 103 virksomheder. I perioden har Industri Udvikling været en af de væsentligste investorer indenfor sit segment. Ligeledes er der i perioden etableret et velfungerende team med solid ballast indenfor såvel investeringen som den efterfølgende virksomhedsudvikling. Industri Udvikling har i dag en portefølje på 38 selskaber. Porteføljen værdiansættes pr. 31. december 2009 til 902 mio.kr. Industri Udvikling er juridisk organiseret i enhederne Industri Udvikling A/S, Industri Udvikling II K/S og Industri Udvikling III K/S, hvor sidstnævnte er den enhed, som gennemfører nyinvesteringer.

Ved Exits

Der er ikke sat faste tidsrammer for, hvor længe en virksomhed skal forblive i Industri Udviklings ejerskab. Generelt kan det siges, at når en virksomhed ikke længere udvikler sig, eller når Industri Udvikling ikke længere kan tilføre selskabet noget, er det på tide, at der sker en afhændelse. Der kan være tale om salg af hele virksomheden, eller kun salg af Industri Udviklings ejerandel.



Industri Udvikling III

Industri Udvikling III K/S blev etableret 26. maj 2010 med et kapitalgrundlag på 338 mio.kr. Ejerkredsen består af fire pensionsselskaber samt Fagbevægelsens Erhvervsinvestering og Palsgaard Gods. Det er den første af Industri Udvikling fondene, der har anden type ejere end pensionsselskaber. Industri Udvikling III har fået en investeringskomité bestående af: Henrik Thulesen, formand, direktør i Royal Bisquit i Svendborg. Birger Brix, direktør i Schou-fondet, der ejer Palsgaard Gods og Palsgaard Industri, Juelsminde. Christian Cordsen Nielsen, direktør i Agramkow Fluid Systems, Sønderborg. Peter Lerbrandt, advokat, København. Der er siden etableringen investeret i 9 nye porteføljeselskaber med et samlet investeret beløb på 90 mio.kr. Investeringsaktiviteten har været højere end normalt i de seneste 12 måneder. Det har sin baggrund i, at udbuddet af investeringsmuligheder er højt, medens der kun er få investorer, der ønsker at placere midler i de mindre og mellemstore virksomheder. Mange investeringsemner oplever, at driften er stabiliseret efter et par turbulente år. De har med den mere stabile drift noget at vise frem og har et ønske om at styrke den ansvarlige kapital, så omverdenen kan have tillid til dem. Denne type investeringer har historisk været Industri Udviklings kerneområde, og Industri Udvikling har derfor investeret mere end det normalt er muligt at overkomme. I de kommende år forventes en høj investeringsaktivitet, men ikke på niveau med de seneste 12 måneder. En investeringsaktivitet på 5-6 nyinvesteringer om året vil være passende. Det forventes, at Industri Udvikling III vil være færdiginvesteret i 2014, hvorefter den som de to ældre fonde overgår til afviklingsfond.

Investeringer Der er investeret i 9 virksomheder frem til primo juni 2011: Brødrene A & B. Andersen Entreprenører og Ingeniører A/S (Invitan ApS): Entreprenørvirksomhed ConFac A/S: Facadeelementer i beton DDD-Diagnostic A/S: Nuklear-medicinske gamma kamerae Euro Therm Invest A/S: Fjernvarmeværker Printca A/S: Højspecifikationsprint Resolux ApS: Lysarmaturer til vindmølle Ribe Jernindustri A/S ( Ribe Jern Holding A/S): Radiatorer Total Wind Group A/S: Installation af vindmøller Uno Danmark Holding A/S: Tøj i naturmaterialer til kvinder

Ejere Fagbevægelsens Erhvervsinvestering Industriens Pensionsforsikring Lønmodtagernes Dyrtidsfond Palsgaard Gods A/S (Schou-fondet) PensionDanmark Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger Medarbejderne



Interview

Denne artikel er bragt i Børsen den 20. februar 2007 og afspejler på mange måder den måde, Industri Udvikling tænker og arbejder på.
Du kan også hente en PDF udgave via dette link:

Glem talgymnastikken når der skal hentes kapital Skal et generationsskifte hjælpes på vej, er det forretningsgrundlaget og ledelsen, der betyder noget, siger investerings-direktør Lars Buhl fra Industri Udvikling A/S i et interview AF KNUD TEDDY RASMUSSEN Køb og salg Lad være med at gøre tingene mere indviklede end nødvendigt. Det er f.eks. spild af både tid og penge at hyre et konsulentfirma til at lave et skønmaleri af en virksomhed, før den går på jagt efter frisk kapital – f.eks. i forbindelse med et generationsskifte. Sådan lyder den klare besked fra Industri Udvikling, som er en af mange danske investorer med speciel forkærlig for investering i mindre og mellemstore virksomheder. »Kæden hopper af, når man har bedt en konsulent om at lave en forkromet beskrivelse af forretningsplanen. Her kan vi jo ikke se, om det er konsulentens eller vores kommende samarbejdspartners billede af virksomheden, der præsenteres. Og i virkeligheden er det faktisk en helt utrolig simpel verden,« siger Industri Udviklings investeringsdirektør Lars Buhl. To forhold spiller ind Han koger det ned til to forhold, når han bliver bedt om at give et bud på, hvad der kan få ham og hans kolleger til at investere i en mindre og mellemstor virksomhed. »Vi ser på, om virksomheden har et interessant forretningsgrundlag. Kan den f.eks. vise fornuftige driftsresultater? Har den en god position på markedet? Har den et godt produkt, som kunderne gerne vil købe. Og så ser vi på ledelsen,« siger Lars Buhl. Det er normalt altid virksomhederne selv, der tager den første kontakt. Og når Buhl er lettere allergisk over for virksomheder, der lægger ud med at præsentere en kostbar rapport om sine fortræffeligheder, så skyldes det ganske enkelt, at han og hans kolleger selv vil ud at have hænderne ned i dejen. »Vi er ikke så meget talmennesker. Vi ser mere på forretningsgrundlaget, forklarer han og beskriver et typisk forløb sådan: »Det starter som regel med et telefonopkald fra en virksomhed. Efter et kvarters tid beslutter jeg mig for, om jeg skal besøge virksomheden – og her taler vi stort set ikke om tal, men derimod om historie og forretningsgrundlag. Jeg prøver at forstå virksomheden og den person, der driver den. Og han foretager selvfølgelig også en vurdering af mig. Det er helt klart.« Denne snak kan vare nogle timer. Men reelt skal man ikke ret langt ind i samtalen, før begge parter har en fornemmelse af, om de så at sige har en fremtid sammen. »Efter det første møde foreslår jeg typisk, at de kontakter en anden virksomhed, hvor vi er inde som investor. Og så starter jeg ellers med at fundere i bilen hjem.« siger Lars Buhl. Overvejer en uges tid De første overvejelser varer en uges tid. »Og så sender vi et brev med en rimelig kontant tilbagemelding. Jeg vil dog altid ringe til folk, hvis det ikke bliver til noget.« Næste skridt er en såkaldt due diligence. Men heller ikke her benytter Industri Udvikling sig af konsulenter. »Nej. Jeg tror mere på mig selv. Og det er jo også mig, der fremover skal arbejde sammen med virksomheden,« pointerer Buhl, som – helt fra start – søger at få så grundig en forståelse af virksomheden som overhovedet muligt. Og den får man i højere grad ved simpelthen at tale med direktøren og økonomichefen frem for at »holde dem beskæftiget ved kopimaskinen«, som Buhl udtrykker det. Næste skridt er at få aktionæroverenskomst og konkurrenceklausuler på plads. Og så skal parterne ellers bare skrive under. »Vi har da været ude for, at folk fortryder, når kuglepennen skal sættes til papiret. Men det må vi have respekt for,« siger Buhl, som erkender, at der især ved et generationsskifte kan være en del turbulens, fordi man ofte går ind i andre menneskers livsværk. Realistiske priser »Det er der næsten i dem alle sammen,« siger Lars Buhl. Prisen er der til gengæld sjældent de store problemer med. »Jeg synes, at folk er meget realistiske i forståelsen af deres virksomheder. Også selv om deres rådgivere somme tider kan have været lidt urealistiske.« Er det så de såkaldt kloge penge, I stiller med i en virksomhed? »Vi forsøger i hvert fald at være aktive investorer. Men jeg vil hellere kalde os for rejsende i erfaring. Vi deltager altid i bestyrelserne. Men ud over det prøver vi også at have kontakt med virksomheden mindst en gang om måneden. Vi vil gerne stille os til rådighed, men vi går under ingen omstændigheder ind og sidder lårene af direktionen og blander os i driftsbeslutninger.« Overvejer direktøren Kan I altid bruge den siddende direktør? »Især ved generationsskifte kan vi godt finde på at komme med en direktør. Vi får faktisk ofte henvendelser fra ledere i større virksomheder, som gerne vil have deres eget, hvis man kan sige det sådan. De håber så, at vi har en virksomhed til dem – hvilket vi nu sjældent har.« Kan I så finde på at sætte en af dem ind, hvis I står med et ledelsesproblem i en mindre virksomhed? »Ja, det kan vi. I alt, hvad vi beskæftiger os med, er noget af det allervigtigste at have den rigtige direktør. Og når vi taler med en virksomhed, er der jo ikke noget odiøst i at diskutere den side af sagen med den siddende ledelse.« Fungerer det i praksis med en direktør udefra, hvis f.eks. stifteren fortsætter som medejer? »Vælger han at træde tilbage, vil han typisk føre en meget tilbagetrukken tilværelse langt fra den daglige drift. Der må heller ikke være usikkerhed om, hvem der bestemmer i det daglige,« siger Lars Buhl, som groft opdeler målet for sin interesse i tre kategorier: »Den ene gruppe – og det er de fleste – handler om generationsskifte. Det kan så enten være management buy-out, hvor virksomhedens ledelse vil købe, eller buy-in, hvor en direktør udefra vil købe sig ind. Den anden gruppe er vækstvirksomheder, som ikke kan finansiere deres egen vækst. Det behøver dog ikke altid være et spørgsmål om kapital. Det kan også være, at en person ikke længere kan overskue det hele. Endelig er der så turnaround-virksomheder, hvor vi kun går ind, hvis vi kan se, at der er lys for enden af tunnelen. Vi går med andre ord ikke ud og slår feltsengen op og hjælper med at redde en virksomhed,« siger Lars Buhl.
knud.rasmussen@borsen.dk